Sankt Jörgen Park - Et af Sveriges bedste spa- og golfresorts, beliggende i Göteborg, med en velholdt 18 hullers golfbane, stort spaområde og 4 forskellige restauranter; Storbygolf med masser af forkælelse!
Sankt Jörgen Park ligger på Sveriges vestkyst, kun 5 km fra Göteborg centrum, hvilket gør den til byens nærmeste golfklub. Det fantastiske spa- og golfesortet byder på en meget velholdt 18 hullers golfbane med masser af vandhazarder, en 2000 m² stor spa- og sportsklub og 4 forskellige restauranter. Hotellet har en tydelig international atmosfære og er fyldt med skønne kontraster.
Vi kan på det varmeste anbefale Sankt Jörgen Park til næste golftur, hvis du vil forkæle dig selv med golf, spa og gourmet i rolige omgivelser, men samtidig være tæt på storbyen, Göteborg.
Golfbanen
Golfbanen, på Sankt Jörgen Park, var klar i sit oprindelige design, en kort 9 hullers golfbane, i efteråret 1991. Siden da er de oprindelige golfhuller blevet bygget om og i 1996 var yderligere 9 huller klar. I dag er det en golfbane i fuld længde, med to forskellige karakterer. Den gamle del, som består af de indledende 8 huller, som også er de sværeste, spilles i et parkmiljø, med strategisk anlagte vandhazarder. De afsluttende 10 huller, som også er de nyeste, er længere og spilles i et mere åbent miljø, med flotte, grønne områder. Hvilken del af golfbanen, som er bedst eller mest populær, er meget afhængig af den enkelte golfspiller – book dit golfophold på Sankt Jörgen Park og vurder selv!
Golfbanen er bygget alene på moderne principper. Det indebærer bl.a. at greens er bygget på sand, og at samtlige tees er af græs. Det automatiske vandingsanlæg, til både greens, tees og fairways, betyder at golfbanen altid er i top.
Værelser
Hotelværelserne på Sankt Jörgen Park er moderne og lyst indrettede og alle suiterne har egen terrasse. Værelserne og suiterne er inddelt i forskellige kategorier, som passer til forskellige behov. Navnene, på værelserne og suiterne, indikerer hvilken type indretning rummet har. Find din personlige favorit og nyd et fantastisk golfophold, hvor alle dine behov bliver opfyldt!
Restaurant
På Sankt Jörgen Park kan du spise god, vellavet mad i 4 forskellige restauranter. Nyd den skønne rawfood-inspirerede mad i Garden Café, god husmandskost med et tvist i golfrestauranten Greenhouse, spændende anretninger og et fantastisk udbud af drinks i Bula Bar eller innovativ gastronomi i Restaurant Inez & Ernst. Uanset hvor du spiser, er du garanteret en uforglemmelig smagsoplevelse.
Spaområde
I poolloungen kan du bade i skønne vandkilder, gynge i hængestolene, drømme dig væk i MuViCure-rummet og drikke en kop ayurvedisk te.
Hvis du vil give dig selv lidt ekstra forkælelse, under dit golfophold, kan du bestille Sankt Jörgens Parks berømte Sparitual. Det unikke Sparitual er en badceremoni, som bliver udført i en bestemt rækkefølge. Du bruger varme og kolde kilder, saunaer, brusere og bade sammen med udvalgte produkter. Ritualet tager ca. 2 timer, afhængigt af hvor meget tid du vil bruge i spaen.
Sankt Jörgen Park data om banen
18 huller
Par 72
5967 meter fra hvid tee
5652 meter fra gul tee
5018 meter fra blå tee
4609 meter fra rød tee
Sankt Jörgen Park faciliteter
Uge 1-10 & uge 42-52
400 SEK hverdage
500 SEK weekend
Uge 11-17 & uge 39-41
550 SEK hverdage
650 SEK weekend
Uge 18-38
750 SEK hverdage
850 SEK weekend
Buggy
550 SEK
Sankt Jörgen Park i udkanten af Gøteborg er et af de bedste golf resorts i hele Sverige! Super lækkert hotel med et af Nordens bedste spa. Rigtig god mad, vin og kundeservicen er helt i top af hvad man kan forvente sig af så skønt et sted. Selve Golfbanen ligger kun 100 meter fra hotellet. Her får du gode træningsfaciliteter og udenfor klubhuset finder du en hyggelig puttinggreen.
Golfbanen er afvekslende og de første 9 huller spillere svære end de sidste. Golfbanen er en udfordring for golfspillere på alle niveauer. Flere af hullerne har vand i spil og specielt hul 5, index 1, med ø green er en nydelse at spille.